Guldalderens billedverden

Charlotte Christensen

Udkommer d. 07/03/2019
Hent forsidebillede
(4.25 MB)

En opdagelsesrejse i guldalderens billedunivers. 

Guldalderens billedverden viser igennem et righoldigt illustrationsmateriale, hvordan malerier og scenebilleder imødekom et behov for at lære historien, samtidens berømtheder og Danmarks natur, de fremmede lande og dyre- og planteverdenen at kende: ikke fjernt fra de emner, der vises i tv-stationernes populæreste serier.

Guldalderens kunstneriske univers forekommer velbekendt. Vi kender det fra museernes ophængninger og fra udstillinger. Men de billeder, man i dag præsenteres for, er ikke de samme, som man kunne se, hvis man var en kunstinteresseret borger – eller borgerinde – i perioden imellem Eckersbergs hjemkomst fra Frankrig og Italien – i 1816 – og Treårskrigen fra 1848-50. Bogen Guldalderens billedverden fortæller om, hvordan samtidskunsten dengang tog sig ud, i dagligdagen, i teatret og på de få offentlige udstillinger.

Guldalderens billedverden undersøger, hvilke kunstværker og scenebilleder og hvilken grafik, der reelt blev konsumeret af det danske publikum i det, vi i dag kalder guldalderen. Hvilke kunstnere var de mest udstillede, hvem solgte flest malerier til kongehus og adel og kunstmuseum? Hvad købte kunstsamlerne? Hvad fandt man ophængt i det offentligt tilgængelige kunstgalleri på Christiansborg Slot? Og hvad så tilskuerne i Det Kongelige Teater? Som den første publikation indkredser Guldalderens billedverden den kunst, der reelt var at se i Danmark – som ikke nødvendigvis er synonymt med den kunst, der i vore dage bedømmes som den bedste og den vigtigste.

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702257151
Udgave 1
Udgivet 2019
Sider 408
Omslagsgrafiker Søren Damstedt
Vejledende pris: 399,95

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail