Mødrenes gade

Kristín Marja Baldursdóttir

Udkommer d. 28/01/2021
Hent forsidebillede
(2.12 MB)

Mødrenes gade foregår i midten af 1960’erne, og romanen har det hele: kærlighed, hemmeligheder, drama og en overraskende slutning. Hver aften sidder forældreløse Marin i billetlugen i biografen i Reykjavik og tegner og lader tankerne flyve. Efter afsluttet studentereksamen er hun usikker på, hvad der venter hende, og hvordan hun kunne tænke sig at leve. Jagten på et sted at bo bringer hende fra hus til hus, fra statelige huse til knap så prangende husholdninger, hvor hun lærer den ene hjemmegående husmor efter den anden at kende. Alle har de historier og drømme om at forfølge deres egne ideer i et stærkt kønsopdelt samfund.

På overfladen er det mændene, der bestemmer, men hjemme i gaden er det kvinderne, der regerer – i en verden med børn, vasketøj og sladder, med usagte ord og hemmeligheder, men også med venskab og kærlighed eller manglen på samme. 

Mødrenes gade er en medrivende roman om en ung kvindes kamp for at finde sin plads i en verden, hvor de fleste mødre ender med at blive husmor.  I en verden, hvor det næsten altid er kvinderne, der må lide de største afsavn.  

Kristín Marja Baldursdóttir er kendt for sine kraftfulde og gribende romaner, hvor meget står mellem linjerne. Med bidende humor og dyb indsigt skaber hun uforglemmelige karakterer og skæbnefortællinger til glæde for sine mange læsere i hele verden.   
 

 

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702304077
Udgave 1
Udgivet 2021
Sider 256
Omslagsgrafiker Nete Banke
Oversætter Rolf Stavnem
Vejledende pris: 249,95

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail