Parade

Rachel Cusk

Udkommer d. 01-11-2024
Hent forsidebillede
(48,00 KB)

Sent i sin karriere begynder kunstneren G at male på hovedet og høster en længe ventet anerkendelse. Et helt andet sted, i Paris, bliver en kvinde angrebet af en fremmed på gaden. Overfaldsmanden, som er en kvinde, stikker af, men ikke før hun har vendt sig om for at betragte sit offer, som en kunstner, der træder væk fra sit lærred.

Parade er en grænsesøgende roman, som udvider vores forståelse for, hvad litteratur kan og bør. Det er historien om G, en kunstner hvis liv rummer mange liv – men også om en mors død og de efterladte børn, som skal forholde sig til hendes arv: de historier hun fortalte, rollerne hun tildelte dem, måderne hvorpå hun tilbageholdte sin kærlighed. Hendes død kan blive en frihed, men hvilken?

Parade er en vidtfavnende og knivskarp roman fra en af vor tids mest kompromisløse og velskrivende forfattere, når det gælder relationer, kunst og det moderne liv.

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702414370
Udgave 1
Udgivet 2024
Sider 240
Omslagsgrafiker Christine Clemmensen
Oversætter Birgitte Steffen Nielsen
Vejledende pris: 279,95

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail