Hvor flodkrebsene synger

Delia Owens

Udkommer d. 09/06/2021
Hent forsidebillede
(3.73 MB)

Genudgivelse i flot ny udgave med guldfolie.

Kya Clark er den vilde pige, ”marskpigen”. Hun vokser op i 1950’erne i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Hendes mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også.

Herefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. En enkelt skoledag i den nærliggende landsby er alt, hvad det bliver til for Kya, som møder barfodet og pjaltet op og straks bliver genstand for de andre børns hån og mobning.

Men Kya er ikke, som de tror. Hun er følsom og intelligent og har overlevet i årevis alene ude i den sumpede marsk, som hun betragter som sit hjem. Hendes forhold til naturen er både videbegærligt og nysgerrigt og samtidig selve omdrejningspunktet og forankringen i hendes tilværelse. Men der kommer en tid, hvor Kya længes efter at elske og blive elsket. Da to unge fyre bliver grebet af hendes vilde skønhed, åbner Kya sig for et nyt kapitel i livet – indtil det utænkelige sker: Den lokale skørtejæger bliver fundet død uden for byen – og straks mistænker de lokale Kya for at være involveret i dødsfaldet.

Hvor flodkrebsene synger er en hjerteskærende opvækstroman, en fortælling om et muligt mord og en stærk kærlighedshistorie.

 

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702298116
Udgave 2
Udgivet 2021
Sider 374
Omslagsgrafiker Imperiet
Oversætter Anders Juel Michelsen
Vejledende pris: 149,95

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail