Drengen fra Napoli

Viola Ardone

Udkommer d. 10/06/2021
Hent forsidebillede
(490.00 KB)

Napoli 1946. Den syvårige Amerigo Speranza bor alene med sin mor, Antonietta, i et af Napolis fattigste kvarterer. Sammen hutler de sig igennem for at skaffe mad på bordet ved at indsamle og sælge gamle klude. Også mange andre familier kæmper for tilværelsen, og da Antoinetta modtager et tilbud om, at Amerigo ligesom tusindvis af andre børn fra det sydlige Italien kan tilbringe vinteren hos en familie i det rige nord, slår hun til. Amerigo bliver sat på et tog til Bologna, hvor en fremmed familie og helt nye oplevelser venter ham, og da vinteren er omme, er det med blandede følelser, han vender hjem til sin rigtige mor.

Romanen er fortalt dels gennem den syvårige Amerigos troskyldige blik, der levende beskriver livet i Napolis fattige gyder og stræder, dels af den voksne Amerigo, der i 1995 er vendt tilbage til Napoli for at begrave sin mor og dér finder svar på spørgsmål, han har båret rundt på siden barndommen.

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702314137
Udgave 2
Udgivet 2021
Sider 278
Omslagsgrafiker Harvey Macaulay - Imperiet
Oversætter Kamilla Pontoppidan Haderup
Vejledende pris: 149,95

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail