Mit livs billeder

Bente Scavenius

Udkommer d. 05-11-2021
Hent forsidebillede
(6,26 MB)

Med udgangspunkt i sit meget personlige forhold til den danske billedkunst sætter Bente Scavenius i Mit livs billeder fokus på en række malerier, der såvel fagligt som privat har optaget hende gennem et efterhånden langt liv som kunsthistoriker.

Mit livs billeder består af 40 kapitler af varierende længde, der alle tager udgangspunkt i et enkelt værk, som på den ene eller anden måde har haft betydning for forfatteren. Formen på kapitlerne er, at det er den private, men dog fagligt relevante, historie, der fører til den store og mere bredt anlagte historie. Sådan forstået, at hvert værk i bogen bliver belyst ud fra en personlig vinkel, for derefter at blive sat ind i en både relevant og kunsthistorisk sammenhæng.

Bogen tager udgangspunkt i enkelte, udvalgte kunstnere tilbage fra 1500-tallet, 1600-tallet og 1700-tallet for derefter at berette om guldalderens malerier og det moderne gennembruds malere som f.eks. Vilhelm Hammershøi, L.A. Ring, J.F. Willumsen. Men da Bente Scavenius lige siden begyndelsen af 1970’erne har fungeret som kunstkritiker ved forskellige dagblade, har hun desuden en stor indsigt i det 20. og 21. århundredes kunst, hvilket med nedslag i samtidskunsten præger den sidste del af bogen.

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702327953
Udgave 1
Udgivet 2021
Sider 248
Omslagsgrafiker Carl-H. K. Zakrisson
Vejledende pris: 399,95

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail