Yoga som spirituel praksis

Svend Trier

Udkommer d. 06-09-2022
Hent forsidebillede
(2,46 MB)

Yoga har vundet stor udbredelse i vores vestlige samfund og er i dag blevet mainstream herhjemme, men der er stadig mange, som ikke har kendskab til de dybere dimensioner af den gamle lære – det man kunne kalde for bevidsthedens yoga. For de fleste handler yoga primært om de fysiske øvelser og stillinger, herunder vejtrækningsøvelser og afspænding for at slippe af med kropssmerter og stress. Alt dette er gode grunde til at dyrke yoga, men der er mulighed for at gå dybere og praktisere yoga i sin oprindelige betydning som en spirituel vej, og det er netop det, denne bog handler om.

Yoga som spirituel praksis præsenterer de forskellige klassiske yogaveje og viser deres relevans og praktiske anvendelse for nutidens spirituelt søgende og yogaudøvere, som ønsker at udvide deres praksis og forståelse af yoga. Og den forklarer, hvorledes de forskellige yogaveje, som har hver deres udgangspunkt, i sidste ende leder frem til samme mål – den direkte erkendelse og realisering af livets fundamentale enhed.

Forfatteren Svend Trier er en erfaren meditationslærer og formidler af bevidsthedens yoga. Han henter sin inspiration i de klassiske indiske yogaskrifter som Yogasutra og Bhagavadgita og hos fremtrædende yogamestre og spirituelle lærere i nutid og fortid. Desuden taler han ud fra mere end 50 års personlig erfaring med meditation og yoga.

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702351750
Udgave 1
Udgivet 2022
Sider 208
Omslagsgrafiker Rasmus Funder
Vejledende pris: 249,95

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail