MIN MAVE

Josephine Kuhn,Nanna Elizabeth Hovgaard

Udkommer d. 28-09-2023
Hent forsidebillede
(3,40 MB)

Kan man teste for meget? Hvor mange gange er det i orden at ringe ind til fødemodtagelsen? Hvordan føles det at få et kejsersnit? Og hvad foregår der i det hele taget i hovedet på gravide?

Fra skrukheden melder sig, igennem alle 40 uger af en graviditet til de første 12 uger efter fødslen inviterer Nanna og Josephine inden for i deres nye verden: Alle følelser er i spil, samtidig med at deres kroppe udvikler sig eksplosivt og bliver presset til det yderste – der er dage, hvor de føler sig som rå moderdyr.

MIN MAVE er en samling af dagbogsnotater, interviews, SMS- samtaler, fotos – og jokes til at overleve en vanvittig periode i livet. Derudover sætter jordemoder Line fakta på plads, sundhedsplejerske Lis giver en peptalk, og læseren kan udfylde sider i bogen og gøre den til et personligt minde fra en periode i livet, hvor alt går meget stærkt.

Veninderne Nanna og Josephine har i mere end syv år stået bag den populære podcast Fries Before Guys. De har blandt andet vundet Pioner-Prisen og Fællesskabsprisen og været nomineret til Podcastprisen for Årets Underholdning. Tidligere har de skrevet bogen En som os.

 

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702399837
Udgave 1
Udgivet 2023
Sider 224
Omslagsgrafiker Studio Marie Brodersen
Vejledende pris: 249,95

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail